Om

HJERTET BAG PATAKO

Hjertet bag PATAKO. Laura og Mie (ejerne) står i PATAKO tøj

PATAKO STUDIOS er et upcycling-brand med et grønt hjerte, der banker for bæredygtighed. Vores mission er at STOPPE støtten til fast fashion og i stedet bruge den enorme mængde tøj, der allerede er produceret!
PATAKO er vores bidrag til en mere bæredygtig modeindustri.


Her er, hvad vi har skrevet om hinanden:


Laura er den strukturerede og også den største first mover, når det kommer til nye modetrends. Hun bryder sig ikke om at tænke for meget over de små ting, men handler når det er nødvendigt (grunden til, at vi får tingene gjort). Hun har så meget kraft og vilje, både i PATAKO og i sit personlige liv. Jeg er så glad for at dele både venskab, masser af kærlighed, meninger og PATAKO med hende //Mie


Mie er en designer med øje for detaljen. Hun er tålmodig, grundig og perfektionistisk omkring sit håndværk! Med sit kreative sind og krøllede hjerne finder hun inspiration i hverdagens bevægelser – og forvandler rytmer og mønstre til patako-backpieces!
Jeg er så taknemmelig og stolt over at kunne kalde hende min bedste ven og partner // Laura

✭✭✭✭ ⇩hvad står vi for⇩ ✭✭✭✭

ansvarlighed

bæredygtighed

one of a kind

I PATAKO STUDIOS vægter vi bæredygtighed højt og at  tøjproduktionen er ansvarlig. Derfor er samtlige tekstiler genbrugstekstiler, som syes om og får nyt liv! 

Vi er klar over, at vi med vores tøjprojekt ikke kan stoppe Fast Fashion, men det er vores bidrag til kampen mod det!

 

Vores mønstre er inspireret af hverdagens bevægelser og rytmer og udarbejdet gennem gamle håndværk som syning, hækling og broderi.

 

Vi elsker når tøj oser af sjæl og håndværk, så man kan se hvor meget kærlighed der er lagt i det<3 

Broderi af PATAKO STUDIOS logo, håndsyet af genbrugsmaterialer

Hvor kommer navnet fra?

PATAKO er tre ord fra sangen “Twist” af det amerikanske metal-band: Korn – en sang, der næsten ikke har nogen “rigtige” ord. Den er fuld af lyde, følelser og rå energi, der bare vælter ud – kaotisk, ærlig og kompromisløs. For os rammer den noget vigtigt: at der i det skæve og krøllede ofte ligger sandhed og kærlighed. Ligesom den kreative proces, der sjældent er lige – men altid fuld af hjerte. Navnet er en stille hyldest til én, der har betydet meget for os – og en påmindelse om at turde larme, tage plads og skabe med sjæl og mod <3

Kom med bagom PATAKO STUDIOS og følg os på sociale medier. Her kan du få indblik i designprocesser og events! ——————————————–>

Scroll to Top